Virksomheden MakogPar er i november 2009 påbegyndt undervisningen på deres nye interne kursuslederuddannelse. MakogPar laver teambuilding, teamudvikling og teamevents for virksomheder og organisationer i hele Danmark.
MakogPar starter intern uddannelse af kursusledere
Kursuslederne i MakogPar har i november 2009 deltaget i 1. modul af den interne kursuslederuddannelse. Virksomhedens kursusledere står nu endnu bedre rustet til at varetage afvikling af kurser i teambuilding og teamudvikling. MakogPar laver teambuilding, teamudvikling og teamevents for organisationer og virksomheder over hele Danmark.
Undervisningen på den interne uddannelse af kursusledere varetages primært af den uddannelsesansvarlige proceskonsulent Julie Dinesen, som også er ansat som kursusleder i MakogPar. Den øvrige undervisning afvikles eksempelvis af medarbejdere med specialviden på et af de relevante uddannelsesområder.
Om uddannelsen udtaler Jimmy Schiøth, direktør i MakogPar: “Vi har dygtige konsulenter og instruktører ansat, som vi gerne vil give et tidssvarende og velfunderet grundlag for at varetage vores kurser i MakogPar regi. Derfor har vi nu lanceret den interne kursuslederuddannelse, som skal give vores kursusledere et fælles grundlag i vores videre afvikling af kurser.”
Uddannelsen er i første omgang fordelt over 5 moduler som afholdes i løbet af et halvt år. Gennem teori og praksis får kursuslederne redskaber til at udføre kursus i teambuilding eller teamudvikling i overensstemmelse med MakogPars etiske og metodiske overvejelser.

