9
Den internationale EEE konference kommer til Danmark i 2010
0 Comments | Posted by admin in Artikler
Experiential Educators in Europe (EEE) samles i Danmark i 2010 for at udvide deres netværk og dele deres erfaringer med oplevelsesbaseret læring
EEE konference siden 1997
Den årlige konference for Experiential Educators in Europe (EEE) er blevet afholdt siden 1997, og den 14. konference afholdes i 2010 i Danmark. Fra d. 26. april til d. 3. maj 2010 kan deltagerne nyde udsigten over Julsø fra Det ny Sletten nær Ry, mens de mødes med nye og gamle kolleger fra hele Europa og lande uden for kontinentet.
Mulighed for at udvide netværk
Et af formålene med EEE konferencen er, at deltagerne får mulighed for at udvide deres netværk med europæiske kolleger inden for fx teambuildingbranchen. Fælles for deltagerne er, at de deler interessen for oplevelsesbaseret læring. Nogle arbejder professionelt med metoden i deres daglige arbejde, mens andre deler interessen på hobbybasis.
Værtskabet i 2010 er dansk
Værtskabet varetages i 2010 af Jimmy Schiøth og hans danske team, som organiserer konferencen. Jimmy Schiøth er til daglig direktør i kursus virksomheden MakogPar, som arrangerer og afholder teamevents, teambuilding og teamudvikling i hele Danmark.
Deltagerne bidrager selv med workshops
Når rammerne er sat af værtskabet, er konferencen EEE bygget op over frivillighedsprincippet, hvor alle deltagerne på konferencen bidrager til indholdet. Det kan de for eksempel gøre ved at afholde en af de mange workshops. Det hele sker i perioden fra d. 29. april til d. 3. maj hvor deltagerne kan dele deres praktiske erfaringer med oplevelsesbaseret læring.
Mulighed for at søge stipendium
Som udgangspunkt betaler alle deltagere for at være en del af EEE konferencen, men er man ikke i stand til at betale, har man mulighed for at søge stipendium via EEE’s Scholarship Fund.
Læs mere om EEE konferencen online
På www.eeeurope.org kan man læse mere om EEE konferencen, grundtanken bag EEE samt tilmelde sig konferencen.

